MØLLENS HISTORIE 1

Møllen er oprindeligt udskilt fra præstegården.

Hr. Bertel….., sognepræst i Ansager fra ca. 1590 – 1614, lod Møllen bygge for egne midler – "på byens fælles grund" – som det hedder i de gamle dokumenter. Det vil sige byens fælles udmark – heden. En å eller kanal er blevet gravet langs den grøft, der gjorde skel mellem præstegårdens Tofteeng og heden, og ad den førtes vandet fra den egentlige å til møllen, som er opført på hedeskråningen ned mod åen.

Da præsten havde opført møllen for sine egne private midler, var det jo ikke mere end rimeligt, at han ved sin fratræden fra embedet også havde ejendomsret til møllen og dens herligheder.

Det blev da i de første hundrede år almindeligt, at eftermanden overtog møllen med tilbehør til en bestemt sum, - almindeligvis 200 Rigsdaler. Dette fik efterhånden fastere form, så det offentlige foretog syn over mølleejendommen sammen med præstegården. Var møllen udfæstet, skulle fæsterne holde alt i orden, men præsten indestod overfor myndighederne for vedligeholdelsen. Det kunne let gå galt! Og det skete også!

Under sognepræsten Jens Mogensen Graverslund 1673 – 1701 forfaldt såvel møllen som dæmningen, da præsten var meget forarmet.

Eftermanden Philip Henriksen Freidlieb måtte derfor gøre store bekostninger, eftersom der står i en af Varde provsti´s mode afgivet kendelse – "at møllen var fast øde, være sig hus, slusen, steen og vandværk, qverne-stokken alene undtagen".

Hele bekostningen beløb sig til 491 sletdaler 2 mark 10 skilling. Han nægtede af den grund at betale indfæstningssum og forlangte yderligere erstatning. Den fraflyttede præst blev dømt til at betale eftermanden eller hans arvinger – "med rede penge, klingende courant 460 sletdaler og 10 skilling, danske!

Jeppe Hejbøl

"Ansager sogns historie"

MØLLENS HISTORIE 2

Niels Jepsen gift med Johanne Schmidt overtog i 1779 Møllen.

Niels Jepsen døde 1828.

Om hans død har hans enke og yngste datter fortalt følgende: Niels skulle en sommerdag køre til Varde og havde sin svoger Jens Bertelsen fra Mølbygård med. Da han om morgenen kørte hjemmefra og kom ned til Nørre Bro, standsede han og talte med en mand der boede nær ved broen, han sagde bland andet til Niels – "pas på eders børn i dag, det forekommer mig, at der i dag vil ske noget sært her ved broen". Niels kørte derefter videre. Ved Mølbygård fik han svogeren med, de kom til Varde og fik deres ærinder forrettede.

På hjemvejen talte Niels om, at han følte sig utilpas, hvorfor Bertelsen tilbød at følge ham hjem, hvad Niels afslog. Han kunne sagtens køre ene hjem. Om han er død straks efter, og hestene selv har fulgt vejen et stykke, ved ingen, men han blev fundet siddende død i vognen, mens hestene holdt ganske stille foran broen. Måske har hestene instinktmæssigt følt, at de var uden ledet, og derfor været bange for at gå over broen. Ingen ved det

Jeppe Hejbøl

"Ansager sogns historie"

MØLLENS HISTORIE 3

1846 solgtes møllen til Morten Hansen fra Agersnap i Ølgod Sogn.

Hans søn – lærer Niels Hansen fortæller følgende:

Møllen har fra gammel tid hørt under præstegården – har altså fulgt præsteembedet og ejendomme hørende til stamhuset Nørholm var ved kongelig bekræftelse knyttet til møllen, formodentlig for at sikre præsteembedet dets indtægter af møllen, nemlig en årlig ydelse af 10 tdr. rug samt fri formaling af præstens husholdningskorn.

Møllen var arvefæste under præsteembedet, og for de jordes vedkommende, der hørte under Nørholm, arvefæste under stamhuset.

I min faders tid blev arvefæsteforholdet afskaffet mod indbetaling af en sum, hvis rente til 4 % p.a. kunne indbringe det beløb svarende til 10 års gennemsnitspris for rugen og for den bygafgift, hvormed den fri formaling alt tidligere var afløst.

Far fik så selvejerskøde både på møllen og på jordene fra Nørholm, hvor arvefæsteafgiften ligeledes blev afløst ved indbetaling af en sum der til 4 % p.a. kunne indbringe et beløb der dækkede arvefæsteafgiften.

Ansager mølle var købt på spekulation af min morfar, som jeg er opkaldt efter, Niels Hansen, den gamle degn i Brørup, og af en velhavende gårdmand derude, Niels Villumsen i Hulvad. Deres kautionister ved handelen var gamle Bertil Mølby og den gamle Jørgen Uhd. Møllen blev købt i 1846. Der blev erhvervet brænderibevilling. Så døde Kristian den VIII, og krigen kom. Mine forældre, dengang gårdmandsfolk i S.Vejrup blev anmodet om at flytte til møllen og bestyre den, til den kunne blive solgt med fordel. Dette gik de ind på mod at blive parthavere i ejendommen. De skulle så have halvparten, de to andre hver en fjerdedel. Det gik dog ikke som forventet. Under krigen var der ingen handel med ejendomme. Skulle brændevinsbevillingen bevares, nu vi havde fået en ny konge, så måtte brænderiet anlægges! Jeg husker godt, at den store kedel og det andet kobbertøj ankom. Møllestuen blev omdannet til brænderi, og overstuen blev gjort til møllestue og daglistue, og aftægtslejligheden blev taget ind til beboelse

1882 overlod Morten Hansen møllen til sin yngste søn, kunstmaleren Hans Agersnap, som igen solgte møllen til sjællanderen Kristen Jensen i 1897.

Kristen Jensen solgte igen møllen videre i 1907 til Ansagers borgere, der omdannede møllen til elektricitetsværk for byen og dens nærmeste omegn.

MØLLENS HISTORIE 4 

      1597                  Møllen opføres                         (Sognepræst Bertel bygger vandmøllen for egne midler)  

            1846                  Der hverves brænderibevilling      (Niels Hansen & Niels Villumsen) 

      1883 – 1897      Mejeri ved vandkraft                 

      1907                 Elektricitetsværk                        (Møllen købes af byens borgere for at lave el)

            1964 – 1967       Skofabrik                                  (skofabrikken Grinda købte møllen for at fremstille sko) 

            1967 – 1997       Hans .C. Christensen køber møllen på tvangsauktion  ( H.C.C. opbygger smede/brøndborer forretning) 

            1997 – 2002      Ingvar Christoffersen overtager møllen 

            Jan. 2002          Optimisterne overtager møllen i samarbejde med Ingvar C.

(Til toppen)